Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Søgeguide

KAPITELER

    Tidskrifter

    ​Lærebøger og håndbogslitteratur må anses for almindeligt udbredt blandt projekterende og udførende, og ikke bare begrænset ved deres uddannelsesmæssige baggrund, men også til dels på tværs af faggrænser.

    Det forholder sig anderledes med tidsskriftlitteraturen. Den må i højere grad ses som fagspecifikt udbredt, og ved sin mere debatskabende og nyhedsformidlende karakter uden samme umiddelbare indflydelse på almindelig praksis.

    Tidsskriftartikler kan derfor dels tjene til at udpege tidvis aktuelle problemstillinger, og dels vise i hvilken (høj) grad der i enkelttilfælde faktisk var tale om nydannelser inden for byggesektoren. Endelig kan sådanne artikler også være illustration af almindeligt forekommende byggeri i forskellige perioder.

    Faglige tidsskrifter udkom først i slutningen af 1800-tallet som resultater af dannelse af organisationer som Polyteknisk Forening og Akademisk Arkitektforening (repræsenterende projekterende) og Kalk- og Teglbrænderforeningen (eksempelvis repræsenterende producenter) og senere igen andre. Indtil videre indeholder biblioteket kun en mindre del sådanne fra tidsrummet op til år 1900.

    Før da og siden slutningen af 1830'erne var der kun tale om tidsskrifter udsendt af bredere sammensat og lokalt baserede foreninger: Industriforeningen i Kjøbenhavn og Teknisk Forening. Disse foreningers tidsskrifter indeholdt også artikler om byggeri både i bredere forstand og om specielle emner. Et udvalg med relevans i denne sammenhæng indgår i biblioteket.

    Gennem 1900-tallet voksede de faglige foreningers antal og tidsskrifternes ligeså. Det fremtidige Omfang af artikler fra sådanne fagtidsskrifter i biblioteket vil bl.a. afhænge af tilladelse fra respektive foreninger/organisationer.

    Dansk Selskab for Bygningsstatik (DSBy) er en forening af ingeniører oprettet 1929 med det formål at sikre udbredelse af ny viden og udvikling inden for bygningsstatikken. Foreningen har i årenes løb udgivet et væld af "Bygningsstatiske Meddelelser", og et udvalg heraf med relation til almindelig husbygning findes i biblioteket.

    Dansk Byggeskik drives af
    Fonden BYG-ERFA med støtte fra
    BVB BVB
    Fonden BYG-ERFA
    Ny Kongensgade 13
    1472 København K
    Kontakt os