Jernbjælkelag (Iron beams)

Kombinationer af træ- og jernbjælker i etageadskillelser forekommer i perioden ca. 1900-1950.

Bjælkelag med trægulv, indskud og pudset loft, og hvor alle bjælker er af jern, forekommer sjældent. Eksempler herpå skal især findes i 1930’ernes byggeri.

Derimod indgår jernbjælker ofte i træbjælkelag, hvor der af belastningsmæssige årsager har været brug for større bæreevne.

Det gælder typisk ved karnapkonstruktioner og delvis ved altaner. Men også ved forskellige rumdybder enten indenfor samme bygningstværsnit eller et varierende, og med samtidig krav om ensartet tykkelse af etageadskillelserne i alle rum.

Brug af jernbjælker partielt i træbjælkelag findes ellers ved baderum med vandtætte gulve. Her er underlaget for den normalt brugte terrazzobelægning udstøbning med beton mellem jernbjælker.

Partielt brugt er sådanne jernbjælker stort set udført tilsvarende bjælker af træ. Forskelle er at finde i jernbjælkernes anderledes materiale og deres I-formede tværsnit, og dermed nødvendig brug af ”flangetræ” i forskellige udformninger til bæring af gulv, indskud og forskalling.

Forskelle i øvrigt hænger sammen med jerns og træs egenskaber i forbindelse med fugt- og brandpåvirkning, og derfor i afvigende metoder ved aflægning i bærende mure og udformning af udvekslinger omkring storstene.