Bygningsdel

ForsideDyk ned i historienIndervægge (Interior walls)

Indervægge (Interior walls)

Indervægge kan deles i tunge og lette, bærende og ikke-bærende.

Figuren viser en oversigt over omtrentlige, tidsmæssige forekomster

Tunge indervægge er udført i murværk eller beton, pladsstøbt eller af præfabrikerede elementer. Sådanne vægge forekommer både som bærende og ikke-bærende, men uden at belaste andre bygningsdele. Lette indervægge er opbygget af træ (bræddeskillevægge), som murede/støbte konstruktioner eller af rumhøje elementer af letbeton. Lette vægge er ikke-bærende, og deres last overføres via etageadskillelsen til de bærende dele.

Midt i mellem kan bindingsværksvæggen placeres som hverken (rigtig) tung eller (rigtig) let, men altid bærende i en eller anden udstrækning.

Tunge indervægge og bindingsværksvægge indgår altid som stabiliserende konstruktioner – lette indervægge principielt ikke. Men lette indervægge i tagetager har ofte en stabiliserende virkning - især ved konstruktioner med trempelvæg - som eksempelvis københavnertaget.​