Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Søgeguide

KAPITLER

    Beton

    Brug af beton til indvendige vægge i kælderetager begyndte stedvis at forekomme i starten af 1900-tallet.

    I 1930'erne opførtes nogle få byggerier med pladsstøbte, tværgående og bærende vægge af beton i alle etager.

    I 1950'ernes mange forsøg med alternative byggematerialer og -metoder forekom også indervægge af beton som bærende.

    De har været udført med brug af stort set alle tidens teknikker - helt fra på stedet støbte og etagevis opbyggede til forskellige former for bevægelige forskallings- og støbemåder.

    Der forekom også eksempler på begyndende præfabrikering af vægelementer på feltfabrikker.

    Med igangsættelsen af det industrialiserede byggeri i starten af 1960’erne ændrede det typiske råhus sig til modul- og montagebyggeri med præfabrikerede betonelementer som bærende konstruktioner.

    Betonvægge udført i store serier på stationære fabrikker som rumhøje elementer blev siden de almindeligt brugte i etageboligbyggeriet i 1960’erne, og har været det århundredet ud.

    Langt den største del af dette byggeri er opført med bærende, tværgående vægge – en mindre del med langsgående, bærende (hoved)skillevægge.

    Vægelementer af præfabrikerede betonelementer er normalt massive og ikke-armerede, bortset fra nødvendig armering i forbindelse med døråbninger og ved samling elementer imellem, hvor særlig stor eller anderledes kraftoverføring finder sted.

    Standardbredden var 12M (120 cm) og 24M (240 cm) og højden 26M (260 cm). De leveredes i standardtykkelser på 150 mm og 180 mm.

    I de sidste årtier af århundredet blev det udbredt at fremstille vægelementer individuelt, som større enheder og tilpasset det enkelte byggeri. ​

     

    Dansk Byggeskik drives af
    Fonden BYG-ERFA med støtte fra
    BVB BVB
    Fonden BYG-ERFA
    Ny Kongensgade 13
    1472 København K
    Kontakt os