Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Søgeguide

KAPITLER

    Afløb

    I København som i alle andre byer var afløb åbne systemer, dvs. enten grøfter eller brolagte rendestene følgende vejsystemet og med udmunding i havnen.

    Forbindelsen hertil fra ejendommene var i alle tilfælde en rende gennem port til gårdspladsen. Dybereliggende og lukkede afløb fra ejendomme kunne kun komme på tale i de tilfælde, hvor gadens kloak lå dybere – og det var yderst sjældent tilfældet.

    Dette åbne afløbssystem blev gennem sidste halvdel af 1800-tallet gradvis erstattet af et nedgravet og rørført kloaknet. Men stadig med udmunding direkte i havnen, og det var i det lange løb ikke tilfredsstillende med den vækst byen oplevede.

    I det sidste årti af århundredet påbegyndtes derfor et nyt kloaksystem, som det gamle blev tilsluttet. Det var beliggende dybere end det eksisterende, og det havde udmunding et godt stykke ude i Øresund.

    Køkken
    Med Københavns byggelov af 1856 blev det krævet at afløb fra køkkenvaske skulle udføres af sten eller metal, være åbne for oven og nå op til taget. Det medførte (naturligt nok) at afløb helt enkelt blev tilsluttet tagnedløb, og det var almindeligvis lavet af zink.

    I første omgang blev køkkenvaskens afløb koblet direkte på nedløbsrøret, senere blev det krav (Byggeloven af 1889) at afløb fra køkkenvaske skulle forsynes med vandlås.

    Vandlåsen forhindrer med sit vandlukke at kloakluft bringes ind i boligen, og lovkravet var sanitært bestemt. De simpleste vandlåse var blot et bukket blyrør - ellers i reglen af støbejern.

    WC
    Vandskyllende klosetter kom først i brug da det nye, nedgravede kloaksystem var etableret.

    Afløb herfra førtes i støbejernsrør placeret indvendig i bygning; her var der ikke de samme problemer med sæsonbestemt anvendelse, som ved udvendig placering.

    Bad
    Helt frem til starten af 1930’erne var tilstedeværelse af bademulighed forbeholdt en meget lille del af (etage)boligbyggeriet. Herefter blev det mere almindeligt enten blot som brusemulighed eller i form af badekar – og som regel i forbindelse med WC. ​

    Note til illustrationen ’2. Afløbsinstallationer’ i Galleriet:

    Den helt enkle afløbsinstallation fra 1920erne og frem er udført som vist i illustrationen øverst til venstre. Den ofte meget ens indretning af baderum medførte fremkomst af standardiserede afløbsinstallationer i 1940erne. De bestod af færre dele og var dermed hurtigere at montere. De var også mindre pladskrævende og kunne delvis indstøbes i dækket. De øvrige illustrationer viser 3 almindeligt brugte typer. (Byggebogen, Kjærgaard (red.) 1948 og flg.)

     

    Dansk Byggeskik drives af
    Fonden BYG-ERFA med støtte fra
    BVB BVB
    Fonden BYG-ERFA
    Ny Kongensgade 13
    1472 København K
    Kontakt os