Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Søgeguide

KAPITLER

    Ventilation

    Ventilationen har sammen med rumopvarmningen gennem tiden været afgørende for etagebyggeriets indeklimaet, og har gennemgået en væsentlig teknologisk udvikling.

    Udluft
    Så længe lejligheder opvarmedes ved åbne ildsteder eller kakkelovne sørgede skorstene for bortskaffelse af rumluft - i det mindste i de årstider, hvor den koldere udeluft kunne trække den varmere indeluft ud. I de forholdsvis få tilfælde, hvor tørklosetter var anbragt i lejligheder, havde der siden ikrafttrædelse af Byggeloven af 1889 været krav om udluftningskanal tilsluttet tønden.

    Med indførelse af krav om vandlåse på afløb fra køkkenvaske og om afløbets ventilation over tag, undgik man tilførsel af kloakluft.

    Tilsvarende krav om vandlås på og ventilation af afløb fra wc’er havde samme funktion.

    Men vandlåses funktionsdygtighed afhænger af at de ikke udsuges, derfor blev der mange steder i landet krævet særskilt udluftning af afløb efter vandlås og før tilslutning til faldstamme. Krav som i yderste konsekvens også omfattede afløb fra håndvaske, badekar, gulvafløb mv.

    Sådanne krav medførte ikke tilgang af frisk luft, men kun undgåelse af dårlig. Med indførelse af wc’er tilkom ellers ret hurtigt også krav ifølge sundhedsvedtægt om udluftning af selve rummet.

    Med Københavns Byggelov af 1889 indførtes krav om særskilte ventilationsrør i køkkener forsynet med komfurer og bestemt af komfurers antal i forhold til skorstensstørrelse.

    I den senere københavnske byggelovgivning (Byggelov og Bygningsvedtægt fra 1939) fremkom flere og mere specificerede krav til bortskaffelse af luft fra flere og nærmere bestemte rum. Udførelse af hermed forbundne installationer blev fastlagt i særligt regulativ.

    Med det første fælles bygningsreglement BR-61 fremkom mulighed og retningslinier for mekanisk aftræk som alternativ til naturlig. Først med BR-95 blev det krav, at aftræk skulle være mekanisk.

    Materialet til skorstene og de tidlige ventilationskanaler var almindeligt murværk.

    Med gassens indførelse til madlavning og fremkomsten af wc-, senere også baderum, blev det aktuelt med brug af andre konstruktioner/materialer.

    Aftrækskanaler kan således være udført som rør med rektangulært tværsnit og af jernblik eller beton, i sidste tilfælde ofte som tyndvæggede konstruktioner armeret med asbest. De kan også være støbejerns rør, fx som i tilfældet med udluftning af wc-vandlåse.

    Mekanisk aftræk er udført med kanaler af kvadratisk eller cirkulært tværsnit og af galvaniseret jernplade.

    Indluft
    Hvor der således gennem tiden har været stigende krav til bortskaffelse af rumluft, har eneste krav om tilgang af frisk luft til boliger generelt været tilstedeværelse af vinduer til at åbne.

    Dette krav blev først udtrykt i sammenhæng med krav til ventilation i det første fælles bygningsreglement fra 1961.

    Krav om vindue(r) til at åbne i lejligheder var tidligere alene begrundet i sammenhæng med personers redning ved brand.

    De krav der ellers i tidens løb fremkom om tilførsel af frisk luft, var i de nærmere angivne tilfælde beskrevet som enten tilstedeværelse af vindue (til at åbne) eller regulerbare ventiler.

    Som gennemgående princip var fra starten at tilføre luft fra boligens opholdsrum til ”forurenede” rum som toilet/baderum og køkkener, for derfra at føres væk.​

    Note til illustrationen ’1. Ventilation af afløb’ i Galleriet:

    I bygninger opført frem til midt i 1920erne vil man kunne finde rør til ventilation af vandlåse - rør som (sandsynligvis) ikke mere er i brug, fordi afløbsinstallationerne siden da er udskiftet. Figuren til venstre viser det mulige omfang af sådanne ventilationsrør, mens figuren til højre viser den senere situation uden sådan ventilation. (Bygningshygiejne, Eilertsen 1938)

     

    Dansk Byggeskik drives af
    Fonden BYG-ERFA med støtte fra
    BVB BVB
    Fonden BYG-ERFA
    Ny Kongensgade 13
    1472 København K
    Kontakt os