Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Søgeguide

KAPITLER

    Murværk

    Murede og bærende ydervægge – facader mod gade og gård – er opført med stigende tykkelse fra top mod bund. Men det gælder kun partierne mellem vinduerne – murpillerne – og over dem.

    Alt efter lokale forhold (lovgivning) er tykkelsen i øverste etage 1-1½ sten. I etagerne under stiger tykkelsen med ½-sten enten etagevis eller pr. 2 etager. Groft beskrevet vokser tykkelsen etagevis i de mindre bysamfunds boligbyggeri, og i de store byer pr. 2 etager. I bygninger over 5 etager i de større byer er tykkelsesforøgelsen herefter ½-sten pr. ekstra etage. (I de større byer findes etageejendomme med 6 normaletager og herunder kælder; kælderydervæggen er i sådanne tilfælde altså 3½-sten tyk.

    Ud for trapperum forekommer (lokalt bestemt) facadevægge med mindre tykkelse, fordi mellemreposer bæres af tværvægge og derfor ikke belaster ydervæggen.

    Partierne under vinduer og mellem pillerne (brystninger) er fra ½ til 1-sten tykke – igen afhængig af lokale bestemmelser. I de større byer er brystningsmurværket 1-sten tykt; i en evt. kælderetage 1½-sten i det tidligere byggeri, og i det senere af samme tykkelse som kældervæggen i øvrigt.

    Evt. trempelmure i tagetagen er 1-sten tykke i almindelighed, men kan ved store gesimsopbygninger være kraftigere – og også vokse i tykkelse opefter og indad for herved at danne modvægt til gesimsens udladning over facadeplanet.

    Ydervægge om køkkentrapper, som skyder frem foran facaden, har altovervejende samme tykkelse i hele højden – 1½-sten, men ved høje bygninger ofte ½-stens yderligere tykkelse i stue- og kælderetage. Sådanne vægge bærer kun egen vægt.

    Murede bærende ydervægge findes også opført i skel, og som brandmure uden større åbninger som vinduer og døre.

    Sådanne ydervægge er almindelige i det tidligste byggeri, hvor side- og baghuse ofte forekommer. Deres tykkelse afhænger af lokale forhold (lovgivning) og er min. 1-sten i øverste etage, stigende nedefter til 2-sten i kælderen i det højeste byggeri i de større byer.

    Disse vægge er i reglen opført med stedvis tyndere partier (blændinger/sparenicher) i vægge tykkere end 1-sten.

    Murede og ikke-bærende ydervægge er typisk ende- eller gavlmure. De er i det tidlige byggeri placeret i skel eller så tæt på, at de fungerer som brandmure: altså er uden større åbninger, vinduer eller døre.

    Når de er udført i massivt murværk, har de stort set samme tykkelse som de tilsvarende bagmure. Afhængig af lokale forhold kan ende- eller gavlmure være opført hule og med faste bindere, men i reglen kun som vægge af mindre størrelse og efter dispensation.

    Udbygninger (karnapper) på facader som ikke er ført i bund, er opført på udkragede dele af etageadskillelserne. Murede ydervægspartier i sådanne karnapper er derfor sjældent over 1-stens tykkelse.

    Kælderydervægge af beton findes i byggeriet fra slutningen af 1800-tallet, men blev først almindeligt brugt efter 1900. I starten med tykkelse som det murværk de erstattede, senere med mindre og en tykkelse svarende til det direkte overliggende.

    Foranstaltninger mod opstigning af fugt fra grunden var oprindeligt begrundet i brug af bindingsværk eller lersten til indvendige vægge. Mod slutningen af 1800-tallet blev det mere almindeligt også ved grundmurede vægge - og i de større byer et lovkrav - at anbringe et fugtstandsende lag, dels umiddelbart over fundament og dels et lille stykke over terræn.

    Overlukning af vindues- og dørhuller er i det tidlige byggeri foretaget med murede buer eller stik til bæring af det overliggende brystningsparti. Det bagved liggende murværk er båret af murplanker af træ med en tykkelse af ca. 5 cm, svarende til et skiftes højde.

    I det senere byggeri og ved større åbninger er brugt jernbjælker (profiljern), som her også ofte indgår som aflastende i det murede stik.

    Med materialeknaphed under 2. verdenskrig og i tiden efter ses igen brug af træ til overlukning af vindues- og dørhuller.​

    Note til illustrationen '2. Murværk' i Galleriet:

    Murværk i facade og gavl i typisk (københavnsk) etageejendom med indvendige vægge af bindingsværk i normaletagerne og med maksimal udstrækning af vinduesåbninger i facade og blændinger i gavle. Til venstre er vist grundmurede partier i kælderetagen, og i facaden også det murværk der bæres af murplanker - til højre er fundering vist, og facaden uden det murværk der er båret af murplanker. (Københavnsk etageboligbyggeri 1850-1900, Engelmark, 1983)

     

    Dansk Byggeskik drives af
    Fonden BYG-ERFA med støtte fra
    BVB BVB
    Fonden BYG-ERFA
    Ny Kongensgade 13
    1472 København K
    Kontakt os