Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Søgeguide

KAPITELER

    Anden lovgivning

    Siden slutningen af 1850’erne havde der været krav om sundhedskommissioner i kommunalt regi. Disse kommissioner kunne udstede bestemmelser om hygiejniske forhold, herunder om spildevandsafledning og indretning af kloset-, senere også wc-rum.

    ​I København var det direkte beskrevet i byggelovene af 1871 og 1889, at følge sådanne bestemmelser fra Sundhedskommissionen ved anbringelse af klosetter i bygninger. Der blev den 19. marts 1875 udstedt de første ”Forskrifter til Iagttagelse ved Anbringelse af Latriner i en Bygnings Etager”.

    Senere med bekendtgørelse af 1. november 1905 blev de væsentlig udbygget til også at omfatte rum til vandskyllende klosetter.

    Noget tilsvarende er forekommet i de større byer rundt om i landet. Som eksempel herpå kan nævnes Ålborgs ”Regulativ for Anlæg af Kloakledninger paa private Ejendomme med Tilslutning til offentlige Ledninger” af 15. juni 1897.

    Med Københavns byggelov fra 1939 blev sådanne bestemmelser direkte omfattet af den tilhørende bygningsvedtægt med tilknyttede regulativer. Herunder også ét omhandlende indretning af baderum.

    Udførelse af de arbejder/installationer, der var knyttet til levering og brug af vand, gas og elektricitet fulgte regulativer og bestemmelser i øvrigt, som blev udstedt af de lokale producenter – kommunerne. De udførende fag blev desuden underlagt krav om autorisation for deres virke.

    En række af instanser har i øvrigt medvirket til supplering af bestemmelserne i den egentlige byggelovgivning.

    Dansk Ingeniørforenings Normer (de første er fra starten af 1900-tallet) fandt i første omgang anvendelse i almindelig husbygning i de tilfælde, hvor brug af (især) nye materialer og konstruktioner ikke direkte var omfattet af eksisterende lovgivning, dernæst i sammenhæng med kommunernes udstedelse af regulativer, efterfølgende også i den egentlige byggelovgivning, og med de landsdækkende bygningsreglementer efter 1960 blev de endelig en grundlæggende del af lovstoffet.

    Brandtekniske standarder udstedt af Dansk Brandværns Komité (den første er fra 1926 og omfatter bygninger generelt). Sådanne tjente som vejledning ved bygningers indretning og foranstaltninger i henseende til brandsikkerhed generelt – og ikke specielt i forbindelse med almindelig husbygning.

    Dansk Standardiseringsråds standarder (de første kom i 1924) var oprindelig betinget af et generelt behov for fælles grundlag i industriel produktion, og det var senere med baggrund heri, at der i de første landsdækkende bygningsreglementer henvistes til brug af dansk standard for modulprojektering som krav for opnåelse af statsstøtte til boligbyggeri.

    Statens Byggeforskningsinstituts udgivelser (fra 1948 og frem) har generelt set haft stor og grundlæggende betydning for udviklingen i dansk byggeri, og anvisninger fra SBI har i de sidste årtier direkte indgået som del af bygningsreglementet.

    Dansk Byggeskik drives af
    Fonden BYG-ERFA med støtte fra
    BVB BVB
    Fonden BYG-ERFA
    Ny Kongensgade 13
    1472 København K
    Kontakt os