Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Søgeguide

KAPITELER

    De udførende

    I de første ca. 100 år af den omhandlende periode var relativt få byggefag involveret i opførelsen af etagebyggeriet.

    Indtil slutningen af 1800-tallet gjalt det primært 5 fag: murer, tømrer, snedker, maler og blikkenslager. Endelig også glarmester, men hans arbejde var i langt de fleste tilfælde sammenhørende med snedkerens og ikke nødvendigvis knyttet til byggepladsen. Fra omkring 1900 kom også elektriker til.

    Disse fag var også repræsenteret på byggepladsen ved midten af 1900-tallet Men omfanget af fagenes indsats havde ændret sig meget, dels ved den større grad af installationer i boligbyggeriet, og dels ved ændringer i anvendte materialer og konstruktioner.

    Efter 1960’erne har fabriksfremstilling af stort alle et byggeris indgående komponenter medført at byggepladsafhængige arbejder næsten kun kan beskrives som montage af de industrielt fremstillede, og det har yderligere ændret på fagenes indbyrdes størrelse og indsats på byggepladsen. Hertil kommer, at der yderligere har været tale om en større grad af specialisering, som har medført fremkomsten af – om ikke nye fag – så dog nye specialer, eksempelvis ved udførelse af fugning generelt, ved etablering af vådrumsmembraner og ved tagdækning med pap. Stilladsarbejde var med fremkomsten af system-/jernstilladser blevet et speciale, hvor det før var murerarbejdsmændenes job, og nu var det ikke kun murerne, der benyttede stilladser. Endelig skal så også nævnes det helt nødvendige personel til betjening af kraner og andet maskinel på byggepladsen.

    Murer

    Det grundmurede hus med bærende facader var altdominerende frem til midten af 1900-tallet. Murerfagets arbejdsområde ændredes i starten af 1900-tallet til også at omfatte støbning med beton - men kun grovbeton, idet forskallingsarbejdet ved blot lidt finere støbning var tømrernes område. Arbejdsområdet blev senere igen – efter midten af 1900-tallet - øget med montering af de delvis præfabrikerede dæk- og trappekonstruktioner af beton.

    Men samtidig mindskedes murernes andel af det samlede arbejde med den aftagende grad af udsmykning af bygningernes ydre, og indvendig med fremkomsten af gipsstuk; senere igen med de tidligere omfattende, men ikke mere krævede pudsearbejder.

    Murerens primære materialer: teglsten, kalk, sand/grus og senere cement var alle lokale eller i det mindste indenlandske materialer. Import var yderst begrænset og enten betinget af lokale handelsforbindelser eller krav om særlige produkter.

    Som det eneste af byggefagene var der her to grupper: de faglærte murere og arbejdsmændene. Murerne stod for arbejdet med opmuring, pudsning og tagdækning med tegl. Arbejdsmændene sørgede for al betjening af murerne som udgravning, opstilling af stillads, tilberedning af mørtel, opbæring af materialer og renholdelse af pladsen.

    Med betonens indtog kom arbejdsmændene også til at stå for (det grove) forskallingsarbejde og støbning, ligesom senere størstedelen af arbejderne med de delvis præfabrikerede konstruktioner.

    Deres tunge arbejde med transport af materialer internt på pladsen lettedes først sent med indførelse af hejseværker og til sidst kraner og elevatorer.

    Ved andre byggearbejder, hvor indsatsen af murere var lille eller helt fraværende, kom disse arbejdsmænd til at udgøre en (med tiden anerkendt) egen faggruppe: ”jord- og betonarbejdere”.

    Murernes arbejdsområde og arbejdsgange ændredes ikke stort gennem tiden, men deres materialeudbud udvidedes ved anderledes produktionsgange i tegl- og betonindustrien. Håndstrygning af teglsten blev overtaget af maskiner, teglbrænding overgik fra at ske i periodisk til kontinuerligt virkende ovne, og fremkomst af kunstig fremstillet cement medførte nye stenprodukter og andre typer af mørtel end de alene kalkbaserede.

    Efter 1960’erne var murernes arbejde i etageboligbyggeriet stort set begrænset til opstilling af letbetonvægge, flisearbejde og evt. skalmuring af ydervægge – hertil tagdækning med tegl i de få tilfælde, hvor det forekom.

    Tømrer

    Tømrerfagets område var dels de grovere konstruktioner af træ som vægge af bindingsværk og brædder, bjælkelag og tagværker, dels de finere som trapper og lægning af bræddegulve. Brug af jern i bjælkelag blev også tømrerens område, og senere også det finere forskallingsarbejde af træ i forbindelse med jernbetonkonstruktioner.​

    Film om teknikker

    En lang række af håndværksteknikkerne inden for de traditionelle byggefag er dokumenteret i film, der kan findes på Byggefilm.dk

    Dansk Byggeskik drives af
    Fonden BYG-ERFA med støtte fra
    BVB BVB
    Fonden BYG-ERFA
    Ny Kongensgade 13
    1472 København K
    Kontakt os