Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Søgeguide

KAPITELER

    Om samlingen

    Danskbyggeskik.dk tager i første række sigte på information om byggeteknik og materialer anvendt ved opførelse af etageboligbyggeriet i Danmark i tiden fra midten af 1800-tallet og frem til omkring 2000.

    En sådan information fås selvfølgelig bedst ved direkte adgang til den viden, der har været tilgængelig på tidspunktet for bygningernes opførelse og senere ved evt. indgreb. Det er derfor i biblioteket, man skal søge oplysninger - de oversigtlige artikler vil mest være henvendt til førstegangsbrugere.

    Bemærk, at parterne bag danskbyggeskik.dk (se nedenfor) ikke yder rådgivning i forbindelse med brugen af eller hjælp til søgning efter litteratur til bestemte formål. Ønskes hjælp til søgning i bibliotektet - se Søgeguiden.

    Byggeteknik og materialer
    Periodens stilarter har kun i mindre omfang influeret på den almindelig anvendte byggeteknik - det modsatte har oftere været tilfældet - og dermed faktisk dannet grundlag for ændringer i det arkitektoniske syn på bygningers udseende.

    Som eksempel herpå skal nævnes, at fremkomst af jernbjælker gav mulighed for karnap- og altankonstruktioner og større åbninger i murværk. Et andet eksempel er beton fremstillet på basis af kunstigt og industrielt fremstillet og dermed prisbillig cement, som i kombination med indlæg af jern gav hidtil usete konstruktioner som jernbeton. Et tredje eksempel er ændringen i fremstilling af planglas, som gav mulighed for større ruder og dermed anderledes rammeinddelinger af vinduer. Et fjerde og sidste eksempel er den fuldstændige ændring af (etage)boligbyggeriet ved overgangen til industriel fremstilling af bygningsdele, hvor byggepladsarbejder stort set blev begrænset til deres montering.

    Dansk byggeris periodevis forskellige og hyppigt vekslende arkitektoniske fremtræden er nærmest udtømmende behandlet i adskillige trykte publikationer. Mere oversigtlige beskrivelser i elektronisk form kan findes på nettet - heraf nogle i fortegnelse over links.

    Det samme gælder anvisninger til renovering i almindelighed eller istandsættelse svarende til oprindeligt udseende og med brug af mere eller mindre originale materialer og metoder. Litteratur herom både i trykt og elektronisk form er mangfoldigt, og en del heraf under stadig revision. Eksempler på nugældende sådanne i elektronisk form er at finde i links.

    Etageboligbyggeri
    Med etageboligbyggeri menes helt bogstaveligt: Bygninger opført med etagevis indretning af boliger til udlejning. Således er også en del af dagens privatejede énfamiliehuse direkte omfattet (byggeforeningshuse som "kartoffelrækkerne" i København) og også rækkehuse til udlejning ("Brumleby"/Lægeforeningens boliger i København).

    Imidlertid var der i størstedelen af den tidsmæssige afgrænsning ingen særlig afgørende forskelle på hverken den almindelig anvendte byggeteknik eller de byggeregulerende bestemmelser inden for de forskellige kategorier af byggeri til boligformål. Det samme gælder i stor udstrækning husbygning generelt.

    Hvad angår opførelse af bygningsværker i øvrigt, er det grundlæggende de samme få materialegrupper og den ellers eksisterende teknik, der har udgjort basis.

    1850-2000
    Med perioden fra midten af 1800-tallet og frem til 2000 er der nedad i tid alene tale om en afgrænsning bestemt af omfanget af denne type af byggeri og fremkomsten af omfattende nye lovmæssige bestemmelser. Opad i tid er afgrænsningen sat til omkring år 2000. En mere præcis afgrænsning kunne være fremkomsten af Bygningsreglement 95, som det sidste af slagsen i århundredet. På den anden side af årtusindeskiftet kunne det være den endelig overgang til Eurocodes i 2010. Der er ikke skelsættende begivenheder i udformning og opførelse af almindeligt etagebyggeri forbundet med lige præcist årtusindeskiftet.

    Biblioteket
    Bibliotekets indhold og omfang er bestemt ud fra den tidsmæssige afgrænsning og kun i mindre grad af den bygningsmasse, der er beskrevet som det primære sigte.

    Som ”håndbibliotek” er indholdet (senest opdateret medio 2014) rimeligt godt dækkende de emner, den bygningsmasse og det tidsrum, der ovenfor er beskrevet. Men der savnes stadig en del – det er materiale som findes, men som hidtil ikke har kunnet fremskaffes; det gælder især en del normer og standarder samt ældre, lokale byggeregulerende bestemmelser.

    Det gælder i øvrigt, at alt for meget bliver kasseret som "ikke mere gældende" i forbindelse med oprydninger såvel i private som offentlige samlinger. Det er materiale som ellers kun findes i få eksemplarer, som sandsynligvis også er udsolgt, og i bedste fald kun er tilgængelig på få biblioteker.

    Her er det meget velkomment at supplere, hvis man er i besiddelse af sådant materiale - og danskbyggeskik.dk vil være "den papirkurv der aldrig bliver tømt".

    Endelig er der en begrænsning bestemt af ophavsrettigheder. Det betyder dels at biblioteket godt kunne have været fyldigere, og dels at en del af indholdet i biblioteket alene er gengivet ved titelblad og indholdsfortegnelse. Den tidsmæssige faktor vil være en løsning på dette problem (ophavsrettigheder er gældende i 70 år efter forfatters død). En anden løsning kunne bestå i at evt. efterkommere afgiver rettigheder. En tredje er, at nulevende forfattere til relevant, men ikke mere almindeligt brugt litteratur afstår sine rettigheder.

    Læs mere om rettigheder nedenfor.

    Hvem står bag samlingen?

    Opslagsværket "danskbyggeskik.dk" er resultatet af et projekt under udviklingsinitiativet Renovering 2010 (2006-2011).

    Renovering 2010 var et partnerskab mellem Grundejernes Investeringsfond og Realdania, som havde til formål at fremme udvikling af bygningsrenovering i Danmark gennem en række projekter og initiativer. Disse relaterede sig primært til tre indsatsområder: produkt- og procesudvikling samt læring. Udover selve udviklingen fokuserede initiativet særligt på implementering af projektresultater i praktisk brug og den forandring, som projektresultaterne skal medvirke til.

    Konceptidé og opdrag:
    Arkitekt MAA Graves Simonsen, uficio.dk
    Arkitekt MAA Ole Erdmann

    Konceptudvikling:
    Malene Rafn, Byggecentrum (1.0)
    Per Holtveg, Byggecentrum (1.1)
    Kristoffer Gudbrand, Make® (2.0)

    Konceptidé, research og redaktion*:
    Lektor emeritus, arkitekt Jesper Engelmark, DTU Byg
    Tidl. lektor, akademiingeniør H. Thorkild Jensen, DTU Byg
    Ekstern lektor, civilingeniør Egil Borchersen, DTU Byg

    Alle artikler under 'Bygningsdele', 'Lovgivning og teknik', 'Bibliotek' og 'Om samlingen' er forfattet af Jesper Engelmark.

    *) Redaktionen afsluttede foreløbigt sit arbejde den 1. august 2014.

    Henvendelser af redaktionel karakter sker til kontakt@danskbyggeskik.dk

    Web-udvikling og integration:
    Apto IT (1)
    Proactive (2)

    Finansiering:
    Grundejernes Investeringsfond og Realdania

    Hosting og drift:
    IT: GI/T26

    Ved driftssvigt: kontakt@danskbyggeskik.dk

    Formidling:
    Der er indgået et samarbejde med Fonden BYG-ERFA om formidling af eksistensen af danskbyggeskik.dk.

    ©Dansk Byggeskik

    Rettigheder
    Alle rettigheder til selve opslagsværket 'danskbyggeskik.dk' tilhører Grundejernes Investeringsfond og Realdania i den udstrækning, dette ikke strider med gældende lovgivning om ophavsret.

    Alle rettigheder til værker, artikler mv. tilhører forfatterne og illustratorerne eller deres efterkommere. I de tilfælde, hvor hele værker, artikler mv. er tilgængelig på danskbyggeskik.dk, er der enten indhentet tilladelse hertil og/eller forældelsesfristen for rettigheder indtrådt.

    Opslagsværket er offentligt tilgængeligt, og dets indhold må ikke gøres til genstand for kommerciel udnyttelse.

    Dansk Byggeskik drives af
    Fonden BYG-ERFA med støtte fra
    BVB BVB
    Fonden BYG-ERFA
    Ny Kongensgade 13
    1472 København K
    Kontakt os