Bygningsdel

ForsideDyk ned i historienEtageadskillelser (Storey partitions)Betondæk generelt (Standard concrete floors)

Betondæk generelt (Standard concrete floors)

Forskellige variationer af betondæk forekommer fra 1930'erne og frem.

Modsat bjælkelag er det bærende element her en plade.

Opstilling af indvendige, ikke-bærende skillevægge er derfor ikke forbundet med supplerende konstruktive elementer. Det kan ske ensartet og overalt – forudsat en dimensionering af dækket som svarer hertil. Udlægning af trægulve er ligeledes enkel, og gulvbræddernes tykkelse afpasset afstand mellem strøer udlagt på dækket og sædvanligvis opklodset punktvis til plan overflade.

Vandtætte gulvbelægninger (baderum) er opbygget direkte på betondækket – evt. uden fugtstandsende membran i de tidligste udgaver, hvor terrazzo-belægningen var almindelig og blev betragtet som helt tæt. Lofter er i reglen påført et pudslag ved såvel pladsstøbte, massive dæk som ved hulstenskonstruktioner på grund af de unøjagtigheder, der er sammenhængende med arbejder udført på en byggeplads.

Først med fremkomsten af egentlige, præfabrikerede dækelementer støbt på fabrik og med brug af stål-forme, kunne pudsning af lofter undgås.

Såvel gulve som lofter er først udlagt/færdigbehandlet efter opsætning af indvendige skillevægge.