Jernbjælkelag med murede, flade hvælv som spænder mellem bjælkerne, blev brugt fra slutningen af 1800-tallet som alternativ til træbjælkelag over (særlig fugtige) kældre eller som dæk i port- eller gårdrum. Sådanne konstruktioner benævnes også ’kappedæk’.

Jernbjælkelag med udstøbning af beton mellem bjælkerne – som brugt i baderumsgulve, men i større partier – afløste gradvis kappedækket i de første årtier af 1900-tallet.
​