Bygningsdel

Bræddevægge (Board partitions)

Bræddeskillevægge som vægtype har været brugt i etageboligbyggeriet op til 1950.

Denne simple vægtype findes i 2 versioner - dobbelt og tredobbelt.

Den dobbelte bræddeskillevæg består af 2 lag sammensømmede brædder – et lodret og et skråtstillet lag afsluttet med puds på begge sider. Det lodrette lag brædder er lidt kraftigere end det skråtstillede – sammenlagt 5 cm tykt. Med pudsbærer i form af rør/rørvæv og puds er væggen ca. 8 cm tyk.

Den dobbelte bræddeskillevæg er opstillet på etageadskillelsen og er dermed ikke nødvendigvis placeret samme sted i etagen over eller under.

Ved etageadskillelser af bjælkelag kan væggen være opstillet parallelt med bjælkerne, på dem, på siden af dem eller imellem og dermed hvilende på indskudsbrædderne.

På tværs af bjælkeretningen blev bræddeskillevægge opstillet på trempler indskudt mellem bjælkerne. Bræddeskillevægge er altid opstillet efter forskalling af lofter, og dér er der altså ingen forskel.

Den tredobbelte bræddeskillevæg består af 3 lag brædder. Den forekommer sædvanligvis kun som lejlighedsadskillende væg i den ”bedre del” af byggeriet, men tilslutning til omgivende bygningsdele er tilsvarende den dobbelte.

Vægge bestående af et enkelt lag brædder anvendtes i boligbyggeriet kun til opdeling af kælder- eller loftsrum. ​

1. Dobbelt bræddeskillevæg

Det viste vandret placerede brædt over døråbningen findes ikke altid i det ældre byggeri. (Byggebogen, Kjærgaard (red.) 1948 og flg.)

Hent (Download)

2. Bræddeskillevæg

I det tidl. byggeri anvendtes "skaller" fra opskæring af stammer i tømmer. Det skråtstillede bræddelag blev først opsat under ca. 450; senere under ca. 600 jf. Byggebogen. Undtagelsesvis og i små vægpartier er brædderne opsat krydslagt, vandret og lodret.

Hent (Download)

3. 1/4-stens væg.

Komfurer og kakkelovne skulle friholdes fra bræddevægge. Derfor forekommer en særlig vægtype: en væg opmuret af sten på kant. Den har uden puds ca. samme tykkelse som de to bræddelag, og den er opstillet på etageadskillelsen svarende til bræddevæggen.

Hent (Download)