​I et par årtier fra omkring 1880 og frem blev også gas anvendt til belysning i boliger, men kun som den fast installerede ”lysekrone” hængende midt i rummet.

Elektrisk belysning blev hurtigt almindeligt udbredt i nybyggeriet.
Helt frem til 1950’erne var el-ledninger isoleret med belægning af gummi og lærred, og de førtes i rør af jern (evt. messing).

I etageadskillelser er sådanne rør som regel trukket skjult. Lodrette føringer kan være indrillet i vægge, men er som oftest anbragt synligt. Hele installationen var gerne forsynet fra tavle via en klemliste langs vægge og loft i entré eller korridor.

I tiden efter er ledninger isoleret med plast og rør er af samme materiale, og i almindelighed er rør herefter enten indstøbte (i vægge af beton) eller indrillede (i vægge af letbeton), og ellers ført i hulrum under opklodset trægulv.