Tunge og bærende ydervægge af pladsstøbt beton findes forsøgsvis brugt i 1930’ernes boligbyggeri.

Og igen i efterkrigstidens mange og spredt forekommende eksperimenter, hvor der blev anvendt nye metoder til forøgelse af boligbyggeriets omfang og effektivitet på grund af den store efterspørgsel og manglende (faglærte) arbejdskraft. I denne periode afprøvedes stort set alle forskallings-/støbemetoder tilsvarende forholdene ved indvendige, bærende vægge.

Tunge og bærende ydervægge som facader og opbygget af præfabrikerede betonelementer blev også forsøgt brugt i 1950'ernes etageboligbyggeri i mindre omfang, og de er også sjældne i det senere.

Tunge og bærende ydervægge som gavle er derimod den dominerende del og indgår i byggerier bestående af tværgående, bærende vægge opført af præfabrikerede betonelementer.

Sådanne ydervægge kan ligesom facader være opbygget af sandwichelementer eller elementer, som efterfølgende er beklædt – og som oftest med en skalmur af tegl og ½-stens tykkelse.​