I 1850’erne introduceredes støbejern som byggemateriale, og fra 1860’erne anvendtes støbejern til små vinduer, fortrinsvis tagvinduer.

I en periode fra omkring 1930 og 10 år frem anvendtes også døre og vinduer tilvirket i jernprofiler ud fra ønsket om at opnå så smalle karmprofiler som muligt (specielt populært i forbindelse med Modernismens fremkomst i disse år).

Døre og vinduer udført i aluminium eller plast begyndte mere alment at blive brugt i 1970'erne.

Vinduer med 2 lag glas har været kendt siden slutningen af 1800-tallet, og i form af det inderste lag kun monteret i vinterperioden – såkaldte forsætterammer – men kun i en forsvindende lille del af byggeriet. I byggeriet fra 1930’erne og frem vandt vinduer med koblede rammer frem, og det blev mindste krav til varmeisolering af vinduer i BR-61. I BR-82 kunne kravet til varmeisoleringsevne af vinduer kun opfyldes med brug af forseglede ruder – termoruder.

Stort set alle vinduer og altandøre er udskiftet siden bygningernes opførelse - og ofte mere end én gang.​