Beton (Concrete)
Beton introduceres i facader til etagebyggeri fra 1930’erne og frem, og har siden 1960’erne været et udbredt facademateriale.
In English
Download English version (pdf)
Tunge og bærende ydervægge af pladsstøbt beton findes forsøgsvis brugt i 1930’ernes boligbyggeri.
Og igen i efterkrigstidens mange og spredt forekommende eksperimenter, hvor der blev anvendt nye metoder til forøgelse af boligbyggeriets omfang og effektivitet på grund af den store efterspørgsel og manglende (faglærte) arbejdskraft. I denne periode afprøvedes stort set alle forskallings-/støbemetoder tilsvarende forholdene ved indvendige, bærende vægge.
Tunge og bærende ydervægge som facader og opbygget af præfabrikerede betonelementer blev også forsøgt brugt i 1950'ernes etageboligbyggeri i mindre omfang, og de er også sjældne i det senere.
Tunge og bærende ydervægge som gavle er derimod den dominerende del og indgår i byggerier bestående af tværgående, bærende vægge opført af præfabrikerede betonelementer.
Sådanne ydervægge kan ligesom facader være opbygget af sandwichelementer eller elementer, som efterfølgende er beklædt – og som oftest med en skalmur af tegl og ½-stens tykkelse.
1. Betonydervæg.
Typisk konstruktion af bærende ydervæg som præfabrikeret sandwich element. Her vist som gavlelement. (Modul og montagebyggeri, Nissen 1973)
Hent (Download)