Lærebøger
Uddannelse i et håndværk var helt frem til indførelsen af de erhvervsfaglige grunduddannelser i starten af 1970'erne baseret på oplæring i praksis - mesterlære.
Mesterlæren var siden midten af 1800-tallet i de større byer suppleret med en vis mere teoretisk undervisning. I København havde en sådan ekstra undervisning dog eksisteret i særligt regi på Kunstakademiet siden midten af 1700-tallet.
Udover denne grunduddannelse inden for et håndværk, var det efter midten af 1870'erne muligt for bl.a. bygningshåndværkere at videreuddanne sig på tekniske skoler.
Tegneskoler
Siden oprettelsen af "Academiet for de skjønne Kunster" i København 1754 havde denne institution stået for en videregående og kunstnerisk anlagt undervisning inden for (alle) håndværk. Der ud over skulle Akademiet give en mere grundlæggende tegneundervisning især for lærlinge. Men denne undervisning var lavt prioriteret, og håndværkerkredse havde et ønske om forbedringer generelt.
Det skete så i starten af 1840'erne i København hvor "Tegne-Institut for Haandværks-Svende og Lærlinge" blev oprettet i privat regi af "Det Techniske Selskab".
Undervisningen her foregik aftener og søndage i vinterhalvåret. For murere, tømrere og snedkere var der specielt tale om "Geometrisk Tegnelære" 2 aftener om ugen. For alle fag var der om søndagen undervisning i almene fag som læsning, skrivning og regning, som supplement til de få færdigheder, der den gang kunne opnås ved almindelig skolegang. Endelig blev der for særligt interesserede også afholdt forelæsninger i "Mathematik, Physik, Technologi m.v."
Sådanne skoler med undervisning specielt i tegning blev siden oprettet rundt om i landet. I midten af 1860'erne var der 20 skoler og midt i 1880'erne var der 50 sådanne.
Der er ikke fundet egentligt lærebogsstof til denne undervisning. Men man kan regne med, at byggeriets håndværkere herefter i stort omfang har været fortrolige med at læse/forstå og udarbejde tegningsmateriale. Den supplerende undervisning i almene fag har ydermere sat dem i stand til selv at videreuddanne sig.
Efterhånden som den almindelige skoleundervisning gennem 1900-tallet blev bedre, underviste man kun i de fagspecifikke og teoretiske fag. Det foregik stadig som aftenskole.
Tekniske skoler og teknika
I slutningen af 1860'erne opstod tanken om at give håndværkere mulighed for en videregående uddannelse. Denne videregående uddannelse for bygningshåndværkere (og maskinbyggere) skulle være parallel med uddannelserne på Polyteknisk Læreanstalt og ved Hærens Ingeniørkorps, men som en mindre teoretisk og mere praktisk funderet undervisning.
Det var igen (nu) "Det Tekniske Selskab" i København, der fremkom med forslaget. Men det havde ikke kun baggrund i den succes selskabets forrige initiativ havde haft, også andre (håndværks)organisationer pressede på.
Den nye skole var tænkt som en overbygning på den eksisterede. Udover aftenundervisning, skulle den også omfatte en videregående undervisning i dagklasser, hvor det var muligt at optage uddannelsessøgende fra hele landet.
Midt i 1870'erne startede så den 4-årige uddannelse på "Det tekniske Selskabs Skole" med undervisning i dagklasser for bygningshåndværkere og maskinbyggere. I starten af 1880'erne kom et femte år til bygningshåndværkernes dagklasser for dem, som ville være bygmestre. Undervisningsåret den gang var halvt, dvs. vinterhalvåret, fordi sommerhalvåret var helliget arbejdet på byggepladserne.
Det er denne skole og dens dagklasseundervisning, der er grundlag for uddannelserne indenfor almindelig husbygning på de mange efterfølgende tekniske skoler, bygmesterskoler, byggetekniske højskoler og senest erhvervsakademier rundt om i landet. Endelig har også de senere ingeniøruddannelser ved teknika deres rod i disse skoler. Senest for bygningsingeniørers vedkommende efter en "omvej" over bygmesteruddannelsen.
Helt fra oprettelsen af uddannelsen i dagklasser og frem til i dag findes lærebøger til brug i denne undervisning. Eksempler på undervisningsmateriale om almindelig husbygning er sådanne som Thortsens, Huths, Hemmingsens, Kistensens, og Rasmussens lærebøger. Hertil kommer også mere specialiseret litteratur i materialelære (som f.eks. Jonas og Vanggaard, Jørgensen og Mollerup (i flere udgaver og senest med flere forfattere), fundering (som f.eks. Thortsen) og statik (som f.eks. Monrad, Thorup og senest O. Larsen).
Kunstakademiets Arkitektskole
Kunstakademiets arbejdsområde var fra starten indstillet på kunstnerisk højnelse af håndværkets produkter. Det foregik dels ved bedømmelser af mesterstykker, og dels ved undervisning i tegning - både grundlæggende (for lærlinge) og videregående (for såvel svende som mestre). Denne tegneundervisning sigtede primært mod de kunstneriske aspekter af fagenes udøvelse.
Siden 1820'erne var der i "Elementarklassen" også givet undervisning i geometrisk og perspektivisk tegning. Det dannede grundlag for den senere videregående tegning efter forlæg i respektive skoler, herunder bygningsskolen - den senere arkitektskole.
Forudsætningen i øvrigt for at følge den specielle undervisning i de respektive skoler, var den faglige baggrund. For at deltage i bygningsskolens undervisning krævede det svendebrev som murer eller tømrer. Senere kunne man også følge undervisningen efter at have været gennem dagklasserne ved en af de tekniske skoler, som beskrevet ovenfor.
Men ellers forblev denne uddannelse i store træk urørt og foregik som et frit studium, men med grundlag i en fastlagt gennemførelsestakt: Efter en forberedende og generel undervisning hvor forudsætningerne var en grundlæggende byggeteknisk viden, var næste trin at mestre klassicismens arkitektur via de 3 søjleordener: den doriske, den joniske og den korinthiske - den såkaldte "tempelklasse". Undervisningen blev afsluttet med udarbejdelse af tre større projekter - hvert af dem i en bestemt historisk stilart - før den studerende endelig kunne indstille sig til udførelse af afgangsprojekt.
I slutningen af det første årti af 1900-tallet bortfaldt kravet om en håndværksmæssig baggrund eller eksamen fra en teknisk skole. Også personer med studentereksamen eller tilsvarende kunne herefter optages på skolen. Med den formodede mindre byggetekniske viden hos sådanne studerende, skulle de dog gennem et grundskoleforløb, der var ét år længere. Et årti senere begyndte så undervisning også i almindeligt byggeri - "danske klasse" og som alternativ til tempelklassen.
De ændrede forhold gav sig i årene efter også udtryk i oprettelse af specialer: byplanlægning, havekunst, møbelkunst – senere igen i landbrugsbyggeri og industriel design.
Undervisningen i almindelig husbygning i tiden efter blev udbygget med mere teknisk betonede emner som statik, jernbeton, varme- og ventilation ved inddragelse af specialister (ingeniører) som undervisere. Et enligt eksempel på lærebogsstof til denne undervisning er et par udgivelser af Rambøll i slutningen af 1940’erne.
Endelig i starten af 1950’erne oprettedes en særlig afdeling for byggeteknik med professorat og docenturer i statik, materialelære, akustik og byggeriets administration.
Modsat forholdene på Polyteknisk Læreanstalt og Hærens Ingeniørskole, medførte denne nye situation ikke umiddelbart fremkomst af selvstændigt byggeteknisk lærebogsstof – man brugte hvad der ellers blev anvendt i undervisningen dér og på de andre uddannelsesinstitutioner.
Først med "Byggebogen", der udkom successivt fra slutningen af 1940'erne og 2 årtier frem, kan man tale om en lærebog for studerende ved Kunstakademiets Arkitektskole. Dette mammut-værk var ikke i første omgang tiltænkt undervisning, men som grundstenen i enhver arkitekts/projekterendes praktiske arbejde. Det er Byggebogen stadig, hvad angår såkaldt traditionelt byggeri.
Den grundlæggende byggetekniske undervisning i forskolen bestod ellers helt frem til slutningen af 1950’erne i de studerendes egne fremstillinger af bygninger og bygningsdele med stor detaljeringsgrad i det tegnede. I tiden efter blev undervisningen i stigende grad projektorienteret og med mindre fokus på byggetekniske aspekter ved byggeri, og dermed også savn af undervisningsmateriale.
Arkitektskolen Aarhus
AAA blev oprettet i 1965 som aflastning for og som sidestykke til Kunstakademiets Arkitektskole. Undervisningen var her centreret omkring bygningskunst – senere med stort set de samme undervisningsmuligheder som i København, men med en tydelig anderledes profil.
Også i Aarhus var undervisningen baseret på projektarbejde, og heller ikke her var byggetekniske aspekter så grundlæggende, at det gav sig udslag i fremstilling af egentlig lærebogsstof udover kompendier i afgrænsede emner – eksempelvis statik (P. Gammel).
Polyteknisk Læreanstalt
Polyteknisk Læreanstalt blev oprettet sidst i 1820'erne som en videregående uddannelse inden for håndværk og industri. Sigtet var noget nær det samme som senere lå bag oprettelsen af dagklasseundervisningen på de tekniske skoler. Men undervisningens vægt på naturvidenskabernes teori medførte, at de meget få studerende ikke havde deres baggrund i et håndværk. Undervisningen var i starten alt over vejende emnebestemt uden at være direkte henvendt til specielle fag.
Først i slutningen af 1850'erne begyndte en undervisning specielt rettet mod byggeri bredt. Nogle år senere tilkom faget "Borgerlig Bygningskunst" eller almindelig husbygning. Med den benævnelse ville man klart signalere, at denne undervisnings sigte ikke var at konkurrere med Kunstakademiets.
Hensigten med denne undervisning var i første omgang at sætte kandidaterne i stand til også at stå for projektering af bygninger til de forskellige produktionsanlæg, som deres uddannelse i øvrigt måtte give basis for at udforme.
Men det viste sig ret hurtigt, at ingeniører med indsigt i byggeri var eftertragtede til de nye stillinger som stads- eller havneingeniører. Stillinger som var affødt af byernes vækst og de mange nye kommunale opgaver, som i stigende omfang meldte sig fra midten af 1800-tallet og frem. I denne sammenhæng var der god brug for viden om almindelig byggeteknik. Ikke bare ved udførelse af kommunernes egne projekteringsopgaver, men også til tilsyn med byernes byggeri i øvrigt.
Kun meget få af de studerende havde en forhåndsviden om byggeteknik, og den tid der var afsat til direkte undervisning var sparsom. Derfor var der behov for lærebogsstof af grundlæggende karakter og beregnet til selvstudier (Herholdt, Gnudtzmann, Nielsen).
Efterhånden tilkom undervisning (og forskning) indenfor de mange specialer, der i dag indgår i byggeriet, og lærebøger kom i stigende mængde. (Eksempelvis Holmberg, Suenson, Becher).
Frem mod midten af 1900-tallet var ingeniørernes medvirken ved almindeligt (etage)boligbyggeri begrænset til deres specialer, men den oprindelige hensigt med undervisning i almindelig husbygning som baggrund for opførelse af industribyggeri eksisterede stadig. Med tiden var også de tidligere anvendte lærebøger i dette fag blevet delvis uaktuelle, og dermed opstod behov for nye (Gjerløv-Knudsen, Bonnesen).
DTH og Ingeniørakademiet
Ingeniørerne fik deres gennembrud i medvirken ved almindeligt (etage)boligbyggeri i forbindelse med 1950'ernes mange eksperimentelle byggerier. Fra og med 1960'ernes (etage)boligbyggeri var de en fast del i projekteringen/udførelsen.
På Polyteknisk læreanstalt - nu Danmarks Tekniske Højskole - gav dette skifte først anledning til oprettelse af et særligt institut for husbygning i starten af 1970'erne.
Men allerede i årtiet inden havde de ændrede forhold indvirket på undervisningen af bygningsingeniører, hvilket i sin tur også medførte nyt undervisningsmateriale.
I modsætning til tidligere tiders deciderede lærebøger blev der nu i stigende omfang undervist efter kompendier, som løbende blev tilpasset undervisningen (Snabe, Munch-Petersen).
Den øgede medvirken af ingeniører ved boligbyggeriet var tidligt forudset at ville medføre en mangelsituation, og det gav grundlag for oprettelsen af akademiingeniøruddannelsen: i København 1958 og i Aalborg 1966.
Denne uddannelse var indpasset mellem de 2 eksisterende - den teoretisk baserede på Polyteknisk Læreanstalt og den praktisk anlagte på landets Teknika. Akademiingeniørers uddannelse var teoretisk baseret som civilingeniørers, men mere målrettet husbygning i praksis.
Denne nye uddannelse medførte udgivelsen af egentlige lærebøger, som i øvrigt også blev brugt ikke bare på de andre uddannelser, men også i praksis (eksempelvis Nissen, B. Olesen, Kjærbye).
De fleste af de oven for nævnte lærebøger findes i fuldt omfang i databasen - en mindre del kun med forord og indholdsfortegnelse.
Hærens Ingeniørskole
Hærens Ingeniørkorps uddannede selv sine ingeniører. Hærens (i hvert fald den gang) større afstand til det civile samfund betød, at det var naturligt at deres ingeniører også påtog sig opgaver inden for almindelig husbygning. Det kunne være hele kaserneanlæg, herunder mandskabs-, kantine- og depotbygninger m.v.
I slutningen af 1850'erne begyndte en sådan undervisning i almindelig husbygning ved Hærens Officersskole.
Ligesom det var tilfældet med Polyteknisk Læreanstalts studerende, kendte hærens kommende ingeniørkandidater ikke nødvendigvis på forhånd noget til byggeteknik. Også her var der derfor brug for lærebøger af grundlæggende karakter (Sommerfeldt, Hoff).
Undervisning i almindelig husbygning i Forsvarets regi forekom helt frem til 1930'erne.