Normer og standarder
Dansk Ingeniørforening (DIF) begyndte så tidligt som i starten af 1900-tallet med opstilling af normer for ingeniørarbejde og fortrinsvis inden for byggeri. Det var et første resultat dels af manglende forskrifter for udførelse af arbejder, som omfattede nye materialer og/eller konstruktioner, og dels savnet af præcise standarder for traditionelt anvendte.
DIF's normer fyldte umiddelbart et tomrum, og det store flertal af dem vedrørende byggeri blev efter kort tid lovstof. Normarbejdet er senere overgået til Dansk Standard.
Stort set samtlige ældre normer med relation til almindelig husbygning findes i biblioteket. Når det ikke er alle, skyldes det helt enkelt manglende tilgængelighed.
Dansk Standardiseringsråd oprettedes i midten 1920'erne med det formål at opstille fælles standarder for industriel produktion. Den første standard vedrørende byggeri omhandlede indvendige døre - senere kom mange flere. Danske standarder inden for byggeri blev i lighed med DIF's normer en del af lovgivningen senere.
Biblioteket indeholder de normer og standarder, der har haft med almindelig husbygning og byggelovgivning herom at gøre.