Bibliotek

ForsideBibliotekOm biblioteket

Om biblioteket

Biblioteket indeholder efter den seneste opdatering 1.628 publikationer, der er fordelt i kategorierne: lærebøger, anden litteratur, tidsskrifter, byggelovgivning samt normer og standarder.

Publikationer skal dog læses som filer/opslag – alene (relevante dele af) Byggebogen er ved sit løsbladsystem optaget i biblioteket med 125 opslag, og en del større værker er delt i 2 eller 3 opslag af praktiske årsager. Det reelle antal unikke publikationer er derfor ca. 1.460, og dette tal dækker over opslag fra kun én side til opslag med omkring 400 sider.

Lærebøger omfatter 290 opslag, hvoraf som nævnt Byggebogen beslaglægger de 125 og delte større værker 40 opslag. I alt er der derfor tale om 140 unikke publikationer, som har været anvendt på de forskellige byggetekniske uddannelser: Bygmesterskolerne, Polyteknisk Læreanstalt/Danmarks Tekniske Højskole, Hærens Officersskole, Tekniske Skoler, Byggetekniske Højskoler og også Kunstakademiets Arkitektskole.

Anden litteratur omfatter 600 publikationer. Af disse er SBI største bidragyder med hele 335, hvoraf de 60 er anvisninger. De resterende 275 SBI publikationer omfatter Rapporter, Studier, Meddelelser, Notater, Særtryk, Pjecer, Betonserien og endelig publikationer uden for serier. Håndbog for Byggeindustrien (HfB) bidrager med 100 artikler fra håndbogens start og 5 årtier frem. Der er 35 MK-godkendelser og 12 Generalbeskrivelser. De resterende 60 publikationer i denne kategori udgøres af Særtryk fra Byggeindustrien og Ingeniøren, BYG-Erfa, B. Lorentsens Byggefejlregistret, Ingeniørforeningens Byggerationaliseringsudvalg og pjecer fra Boligministeriets Produktivitetsudvalg.

Bidrag fra tidsskrifter omfatter 450 opslag omfattende bidrag fra Qvartalsberetninger fra Industriforeningen, Maanedsskrift udgivet af Industriforeningen, Industriforeningens Tidsskrift, Den Tekniske Forenings Tidsskrift, Nordisk Tidsskrift for Lervare- og Sten-Industri, Tidsskrift for Skovvæsen, Meddelelser fra Akademisk Architektforening, Architekten, Arkitekten, Ingeniøren, Ingeniørvidenskabelige Skrifter, Byggeindustrien, Lerindustrien, Bygningsstatiske Meddelelser og endelig Tidsskrift for Varme- og Sanitetsteknik.

Byggelovgivning omfatter 160 publikationer. Af dem omhandler de 75 hele landet, og de sidste 85 københavnske (og frederiksbergske) forhold. Dette misforhold skyldes først og fremmest savnet af (let) tilgængelighed til de mange lokalt gældende bestemmelser i tiden frem til 1960, hvor en landsdækkende byggelov med tilhørende reglement trådte i kraft (med undtagelse af København og Frederiksberg, som først blev omfattet 15, henholdsvis 10 år senere). Opslagene om københavnske forhold indeholder ud over love og vedtægter (10 stk.) også regulativer og andre tilsvarende bestemmelser tilknyttet Bygningsvedtægten fra 1939 (20 stk.) og endelig ”Meddelelser fra Københavns Bygningsvæsen”, som for en mindre dels vedkommende var supplement til regulativerne, men ellers omtalte problemer af mere generel art i det københavnske byggeri i forhold til byggelovgivningen (50 stk.).

Normer og standarder er optaget med 120 opslag, hvoraf de 20 er tegningsbilag eller vejledninger til de i øvrigt gengivne publikationer, hvoraf langt størstedelen kun omfatter de gængse konstruktioner og materialer anvendt i almindelig husbygning, uden dog at være fuldstændig.

De forskellige typer af publikationer er nærmere beskrevet i nedenstående afsnit.

Med sit nuværende indhold har biblioteket et omfang, der i vid udstrækning dækker hensigten bag danskbyggeskik.dk: At beskrive byggeteknik og materialer i etageboligbyggeriet opført i perioden 1850-2000. Langt hen ad vejen dækker indholdet dog mere end blot etageboligbyggeri. Frem til midten af 1900-tallet var der ingen særlig byggeteknisk forskel på det lave og det høje boligbyggeri, byggeri af skoler, kontorhuse og tilsvarende blev stadig opført på tilsvarende vis et par årtier ind i 1900-tallet, hvorimod egentlige industribygninger begyndte at skille sig ud byggeteknisk set i slutningen af 1800-tallet.

En del af værkerne er kun gengivet ved forord og indholdsfortegnelse. Det skyldes ophavsrettigheder. Når sådanne bøger alligevel er medtaget, skyldes det ønsket om at gøre opmærksom på deres eksistens og deres indhold. En anden, mindre del er kun gengivet i uddrag. I sådanne tilfælde er der givet oplysning herom i feltet "beskrivelse", som ellers blot er udfyldt med en tankestreg.

Opmærksomheden henledes på at byggetekniske udtryk og begreber var anderledes før i tiden - jf. hvad der fremgår af "Søgeguide".