Vi deler historisk viden om byggetekniske forhold

I København som i alle andre byer var afløb åbne systemer, dvs. enten grøfter eller brolagte rendestene følgende vejsystemet og med udmunding i havnen.

København, Teknisk Forlag
Dansk Ingeniørforening

København, Teknisk Forlag,

På titelbladet: Udgivelsesår angivet med håndskrift Dansk Ingeniørforening

København, Teknisk Forlag,

Dansk Ingeniørforening

Altanplader er alt overvejende af beton, undtagelsesvis kan forekomme plader eller risteværk af jern.

Siden slutningen af 1850’erne havde der været krav om sundhedskommissioner i kommunalt regi. Disse kommissioner kunne udstede bestemmelser om hygiejniske forhold, herunder om spildevandsafledning og indretning af kloset-, senere også wc-rum.

Andre kilder

Tælle- og stearinlys, olie- og petroleumslamper fandt almindelig anvendelse helt frem til den elektriske belysning fremkom. Det skete i København i 1890’erne.

Beton introduceres i facader til etagebyggeri fra 1930’erne og frem, og har siden 1960’erne været et udbredt facademateriale.

Brug af beton til indvendige vægge i kælderetager begyndte stedvis at forekomme i starten af 1900-tallet.

Forskellige variationer af betondæk forekommer fra 1930'erne og frem.

Indvendige vægge af bindingsværk var altdominerende i etageboligbyggeriet frem til slutningen af 1800-tallet.

Bræddeskillevægge som vægtype har været brugt i etageboligbyggeriet op til 1950.

Krav i form af lovgivning til bygningers udførelse, materialevalg og konstruktion var i tiden før 1850 nøje forbundet med borgernes fælles interesse i at undgå at brande opstod og spredte sig.

I de første ca. 100 år af den omhandlende periode var relativt få byggefag involveret i opførelsen af etagebyggeriet.

Gennem hele perioden (1850-2000) har døre og vinduer udført i træ været anvendt.

Etageadskillelser er enten udført som bjælkelag eller som dækskiver af beton.

I byggeri fra 1930’erne og efterkrigstiden forekommer ensidigt svagt hældende eller (næsten) vandrette tage. De er dækket med pap, og tagkonstruktionen udgøres af øverste bjælkelag.

København Dansk Ingeniørforening

København, Teknisk Forlag

København, Teknisk Forlag Dansk Ingeniørforening

København, Dansk Ingeniørforening

København, Dansk Ingeniørforening Dansk Ingeniørforening

København, Teknisk Forlag

København, Teknisk Forlag Dansk Ingeniørforening

København, Teknisk Forlag Dansk Ingeniørforening

København, Teknisk Forlag Dansk Ingeniørforening

København, Teknisk Forlag

København, Teknisk Forlag Dansk Ingeniørforening

Danskbyggeskik.dk er et bibliotek med alment, historisk byggeteknisk fælleseje om etagebyggeriet, men også husbygning generelt - tidsmæssigt afgrænset til perioden fra 1850 og frem til 2000

København, Dansk Ingeniørforening

København, Dansk Ingeniørforening Dansk Ingeniørforening

København, Teknisk Forlag Dansk Ingeniørforening

København Dansk Ingeniørforening

København

København, i kommission hos Teknisk Forlag Dansk Ingeniørforening

København, Dansk Ingeniørforening Dansk Ingeniørforening

København, Teknisk Forlag,

På titelbladet: Udgave B. Uddrag af udgave A og omfattende bygninger med højest 6 etager.

Til publikationen hører et hæfte m. signaturer og fig. 1-69 Dansk Ingeniørforening

København, Teknisk Forlag,

På titelbladet: Udgave C. Uddrag af udgave A og omfattende småhuse m.m. i indtil 2 etager. Denne udgave indeholder ikke administrative bestemmelser.

Til publikationen hører hæfte m. signaturer og fig. 1-69 Dansk Ingeniørforening

København, Teknisk Forlag

København, Teknisk Forlag

København, Teknisk Forlag Dansk Ingeniørforening

København, Teknisk Forlag Dansk Ingeniørforening

Ved behandlingen af lovforslaget til den første af Københavns byggelove var det tanken også at inddrage Frederiksberg under loven, fordi byområdet på grund af sin beliggenhed var sammenlignelig med Københavns forstæder – de senere benævnte Brokvarterer.

Ved byggeri er viden om den påtænkte bygnings vægt og kendskab til den aktuelle grunds bæreevne gensidigt afhængige, og valg af funderingsmetode dermed bestemt af kendskab til dem begge.

Alle ydervægge og bærende indervægge er i det murede og traditionelt opførte (etage)boligbyggeri funderede. Fundamenternes udformning og størrelse er i øvrigt afpasset efter forekommende jordbundsforhold.