Fundamenter (Foundations)
Ved byggeri er viden om den påtænkte bygnings vægt og kendskab til den aktuelle grunds bæreevne gensidigt afhængige, og valg af funderingsmetode dermed bestemt af kendskab til dem begge.
Figuren viser en oversigt over omtrentlige, tidsmæssige forekomster
In English
Download English version (pdf)
Det traditionelt murede byggeri med forholdsvis små spænd og dermed mange bærende vægge er nok tungt, men med facadernes stigende tykkelse nedefter vokser også det tværsnit vægten er fordelt over, og der er på det nærmeste tale om en konstant størrelse uanset antallet af etager. Tykkelsen af gavle/ende- og bagmure og indvendige bærende vægge er derimod (stort set) den samme uanset bygningshøjde, og her vil et stigende antal af etager dermed give en større vægt pr. arealenhed i nederste tværsnit. I facader er vægten ca. 3 kg. pr. kvadratcentimeter ved overgangen til fundamentet – i de andre tilfælde op mod det dobbelte ved 5-6 etages bygninger.
Ved byggeri i områder uden tidligere bebyggelse og med rimelig kendskab til lokale jordbundsforhold har man således i almindelighed haft den nødvendige viden til erfaringsmæssig bestemmelse af fundamenters udformning.
Supplerende jordbundsundersøgelser har man tidligere kunnet foretage med jordspyd og/eller vingebor, men sådanne metoder har næppe været videre brugt i almindelig husbygning.
Problemer med senere svigtende fundering vil derfor som regel optræde enten i tidligere bebyggede områder, eller steder hvor terrænet af andre årsager har været udsat for forandringer. Det kan fx være udgravninger eller påfyldninger som i tidens løb er glemt, og så kan årsager også findes i sænkning af grundvandsstand. Endelig kan det være af betydning, hvorvidt der er taget hensyn til decentral belastning af fundamentet.
I det byggeri der efterfulgte det murede og ellers traditionelt opførte, er bedømmelse af jordbundsforhold og udformning af fundering overgået til at være specialisters arbejdsområde.