Bygningsdel

Hulstensdæk (Hollow block floors)

Hulstensdæk som etageadskillelse forekommer i forskellige varianter fra 1930'erne og frem mod slutningen af 1960'erne, hvor der sker et skift til præfabrikerede betonelementdæk.

Massive dæk af beton støbt på stedet krævede et omfattende og bekosteligt forskallingsarbejde: støbeflader af kantskårne, tætliggende brædder og kraftigt understøttet på grund af vægten.

Som alternativ til sådanne dæk fremkom der en del konstruktioner i 1930’ernes og efterkrigstidens byggerier. De er alle karakteriseret ved en gennem tiden stadig forenkling og billiggørelse af forskallingsarbejdet. Det skete ved brug af stadig større færdigfremstillede elementer og i øvrigt forenkling af arbejdet på byggepladsen.

Disse typer omtales over en bred kam som ”hulstensdæk”, hvor de fabriksfremstillede elementer er af tegl eller beton af forskellig rumvægt alt efter konstruktionernes virkemåde.

Elementerne udlægges på forskalling, som afhængig af deres størrelse spænder helt fra brædder pr. 25 cm til planker pr. 2-3 meter. Sidstnævnte er delvis selvforskallende.

Efter udlægning placeres armeringsjern, og der udstøbes mellem elementerne - evt. også oven på ved krav om større bæreevne.

Elementerne er udformet efter, og det anvendte materiale er bestemt af, om de indgår som trykoptagende eller blot udfyldende i det færdige dæk.

Aflægning på bærende vægge, udførelse af åbninger og andre forhold, eksempelvis ved altaner, er system- eller fabrikantafhængige. Men alle bygger på princippet i jernbeton om tryk på beton/tegl og træk i jern.

I starten af 1950’erne var følgende typer/fabrikater markedsført:

Oplagt på spredt forskalling (c/c brædder – 25 cm):

RØSELER, BAUMA, MAMMUT, SPERLE og NYBO – alle med elementer af tegl, som indgår trykoverførende i konstruktionen.

HC og DANA med elementer af beton - HC’s elementer er kun udfyldende og støbning af overbeton nødvendig, DANA’s er trykoverførende.

LM er med elementer af letbeton (Leca) og kun udfyldende.

Hulstensdæk oplagt med større spænd:

DURISOL med elementer af letbeton (træbaseret), som kun er udfyldende, og som under udstøbning kun behøver at understøttes pr. 50 cm.

STÅLTEGL med elementer af tegl, dels i form af bjælker og dels som udfyldende, som dog i den færdige konstruktion også indgår som trykoverførende.

LIND’s dæk med elementer af jernbeton i form af bjælker og udfyldende elementer af tegl, påstøbning af overbeton er derfor nødvendig – understøtning af bjælker helt op til 300 cm.

KALLTON-dæk svarer til LIND’s blot med udfyldende elementer af beton.

ROMA-dæk består af teglelementer, armerede og udformet som 25 cm brede bjælker og med spænd helt op til 6 meter er fabriksfremstillede.

BISON-dæk svarer til ROMA, men er udført i beton, støbt i færdig længde og med spænd tilsvarende.

De to sidste dæktyper behøver ikke understøtning under oplægningen. Begge typer kan ses som de første egentlige præfabrikerede dækelementer brugt her i landet. ​

1. Hulstensdæk.

Principiel opbygning af hulstensdæk. (Byggebogen, Kjærgaard (red.) 1948 og flg.)

Hent (Download)

2. Forskalling til hulstensdæk.

Hulstensdæk er oplagt på spredt forskalling. Her vist med hulstenselementer i princip svarende til Røseler. (Byggebogen, Kjærgaard (red.) 1948 og flg.)

Hent (Download)

3. Røselerdæk.

Røselerdækket hørte til blandt de mest brugte hulstensdæk. Her vist med udstøbning af overbeton, men fandtes også med elementer beregnet til fuld udstøbning med overbeton. (Byggebogen, Kjærgaard (red. 1948 og flg.)

Hent (Download)

4. Durisoldæk.

Durisoldækkets elementer er kun udfyldende og det resulterende dæk kan nærmest sammenlignes med et ribbedæk. (Byggebogen, Kjærgaard (red.) 1948 og flg.)

Hent (Download)

5. Kalltondæk.

Kallton- og Romadæk er de af hulstensdækkene der har mindst forskallingsarbejde. (Byggebogen, Kjærgaard (red.) 1948 og flg.)

Hent (Download)