Installationer (Utilities)
Installationer i etageboligbyggeriet i tiden frem til midten af 1800-tallet og beskrevet efter nutidige begreber om installationer var få. De kan kort beskrives som eksistensen af mulighed for opvarmning og afløb fra køkkenvask.
Figuren viser en oversigt over omtrentlige, tidsmæssige forekomster
In English
Download English version (pdf)
En bolig skulle indtil da i almindelighed som minimum indeholde muligheden for tilberedning af varm mad og også kunne holdes rimelig varm i koldt vejr.
Tilberedning af varm mad foregik på et åbent ildsted tilsluttet et skorstensrør pr. bolig og med en størrelse som tillod rensning ved en persons kravlen op og ned gennem røret. Sådanne skorstensrør krævedes i øvrigt brugt generelt for ildsteder. Derfor var boligens opvarmning som regel begrænset til varmen fra køkkenildstedet, evt. suppleret med ovne opstillet i tilstødende rum og med indfyring fra køkkenildstedet – såkaldte bilæggerovne.
Vand blev hentet i spande fra egen brønd eller det nærmeste offentlige tapsted. De meget enkle køkkenforhold krævede dertil i det mindste afløb fra en vask.
Afløbet fra vasken var anbragt udvendig og sluttede over terræn, hvor en åben rende ledte vandet videre til det i øvrigt åbne afløbssystem, som sluttelig havde sit udløb i det nærmeste vandløb eller havn. Alt her ud over som i dag forbindes med almindelig boligstandard fandtes ikke.
I midten af 1800-tallet og årtierne derefter skete afgørende ændringer i denne situation. De var dels betinget af nyskabelser i tiden og dels af krav ifølge lovgivning. Endelig var også industrialiseringens billiggørelse af stort set al produktion stærkt medvirkende.
Der blev lempet i lovgivningens krav til udførelse af skorstene. Nedgravning af kloaksystemer blev påbegyndt. Der blev anlagt vand- og gasværker, og sidst i 1800-tallet tilkom de første elværker. Det samlede resultat et halvt århundrede senere var en (mulig) boligstandard, som i princippet svarer til vore dages.
Efterfølgende er udviklingen i nybyggeriet kortfattet beskrevet og hovedsagelig med udgangspunkt i københavnske forhold.
1. Udvendigt afløb.
Afløb fra køkkenvaske var tidl. ikke altid standard, ensartet eller samtidig udført i etageboliger. Her ses eksempel fra københavnsk ejendom i midten af 1960erne, men bygningen er i øvrigt fra anden halvdel af 1700-tallet. ("Københavnsk bindingsværk")
Hent (Download)2. Fælles gårdtoiletter.
Fælles lokum i gården for flere lejligheder var normen frem til slutn. af 1900-tallet. Indførelse af lukkede kloaksystemer muliggjorde vandskyllende toiletter, og efterhånden blev tønderne udskiftet med wc'er. (Årsberetning, Kbh’s boligkommission)
Hent (Download)