Træbjælkelag (Timber joists)

​Bjælker er normalt tømmer med kvadratisk tværsnit – evt. lidt højere end bredt – og oplagt med en indbyrdes gennemsnitlig afstand på lidt under 1 meter.

Med almindelige husdybder på 9-10 meter, med spænd fra facade til facade og mellemunderstøttet på langsgående (hoved-) skillevæg, er bjælkedimensionen 17,5 x 17,5 (i det tidlige byggeri) eller 20 x 20 cm.

Bjælker med halv bredde kan forekomme, hvor bjælkeafstanden er mindre end den normale – typisk op mod grundmurede, tværgående vægge.

Normaletagernes bjælkelag i boligbyggeriet består i øvrigt af gulv, indskud og loft.

Gulvbrædder er samlet med fer og not, og har sædvanligvis en tykkelse på knapt 3 cm.

Mellem bjælkerne er anbragt (indskudt) et bræddelag af 2,5 cm tykkelse, som enten hviler i noter i bjælkesiderne eller på påsømmede lægter.

På dette bræddelag er udlagt et 5 cm tykt lerdække, der oprindelig skulle tjene som brandhæmmende foranstaltning. Med indførelsen af lukkede ildsteder, senere centralvarme og elektrisk belysning blev indskuddet tillagt andre funktioner (varme- og lydisolering), og lerlaget blev ofte erstattet af andre materialer.

På bjælkelagets underside er opsat brædder af ca. 2 cm tykkelse med en indbyrdes afstand af ca. 1 cm og beklædt med rør(væv), hvorpå der er pudset.

Ved bjælkelag over kældre er der sædvanligvis blot opsat rør og pudset direkte på indskudsbrædderne, når kælderen alene skulle tjene til opbevaring.

I bygninger med indvendige, tværgående vægge af bindingsværk indgår bjælker i disse vægge. Ved gavlvægge og indvendige, tværgående vægge af grundmur er bjælker placeret op til og som støtte for væggene.

I det tidlige byggeri er bjælker aflagt på en gennemgående rem af træ (murlægte) i de bærende vægge – såvel i facader som hovedskillevægge – i det senere på rem af profiljern eller mindre stykker træ til fordeling af lasten.

Som fugtsikring af indmurede bjælkeender ses undtagelsesvis anvendt omvikling med tjærepap, ellers er det normalt blot at undgå tæt ommuring omkring bjælkerne.

Bjælker er i det tidlige byggeri som oftest gennemgående i ét stykke fra facade til facade. Senere er det mere almindeligt med samling over hovedskillevæggen.

En del af bjælkerne – gerne hver 3. (lovkrav) – tjener som støtte for facaderne og er derfor forsynet med indmuringsankre af jern.

Det samme gælder bjælker placeret op til og langs med gavlvægge, hvor ankre er anbragt med en tilsvarende afstand, dvs. knap 3 meter.

Hvor bjælker ikke kan aflægges i mur, er foretaget udveksling (typisk ved skorstene og i trappers reposer), men også ved højtsiddende vinduer, f.eks. i en kælderetage.