Frederiksberg

Med baggrund i landets administrative opdeling og dermed den anderledes opbygning af myndighederne på Frederiksberg, forblev det ved tanken i første omgang.

Men det var ganske oplagt, at byggeregulerende bestemmelser nogenlunde svarede til de københavnske også måtte være gældende her, om end i en lidt anderledes form. Denne anderledes form var først og fremmest betinget af et ønske om en mindre tæt bebyggelse, og dernæst af ønsket om at undgå opførelse af de allermindste lejligheder – dem der ville blive arbejderklassen til del.

Byggeloven af 1858
Frederiksberg fik sin egen byggelov med lov af 12. januar 1858 ”hvorved Bygningsloven af 17de Marts 1856 forsaavidt den angaaer Kjøbenhavns Forstæder, med nogle Forandringer udvides til at gælde for en Deel af Frederiksberg og Hvidovre Sogne.” (Hvidovre sogn blev få år senere udskilt).

Offentliggørelsen af loven foregik ved direkte at henvise til den københavnske, og så ellers blot indeholde de paragraffer der afveg herfra.

Ændringerne i forhold til den københavnske lov var få og altovervejende af administrativ karakter. Dog var der specielle krav til det ubebyggede areal, hvilket har sat sit præg på Frederiksberg.

Hvor man i København skulle lade 1/4 eller 1/3 af grunden være ubebygget uanset antal af etager (alt efter placering indenfor eller udenfor Voldene), skulle man på Frederiksberg lade ½ af grunden være ubebygget. Dertil var kravet, at det ubebyggede areal skulle forøges med ¼ for hver etage en beboelsesbygning var højere end 2 etager.

Af tekniske krav var kun bestemmelser om ydervægge modereret, idet der blev givet mulighed for at bygninger med kun 2 etager kunne opføres med mindre tykkelse end fastsat i den københavnske lov.

På Frederiksberg havde man ikke haft anledning til ændring af loven, som det var tilfældet i København. Dels var kommunen mindre, ikke opdelt og mere ensartet bebyggelsesmæssigt, og dels havde de særlige frederiksbergske bestemmelser om bebyggelsens tæthed ikke givet nok anledning til indførelse af ”lysafstandsbestemmelser” som det var tilfældet i København med tillægget af 1875.

Byggeloven af 1890
På Frederiksberg havde byggeforholdene udviklet sig som de københavnske, dog med den ret store forskel som de anderledes bestemmelser om bebyggelsestæthed førte med sig.

Det var derfor mere de ændringer i den københavnske lovgivning af byggeteknisk art, som med tiden var blevet aktuelle for Frederiksberg.

Med ”Lov, hvorved Bygningslov af 12te April 1889 for Staden Kjøbenhavn med nogle Forandringer udvides til ogsaa at gjælde for Frederiksberg Kommune” af 11. april 1890 blev historien 3 årtier tidligere i alt væsentligt gentaget.

I modsætning til København var denne lov gældende helt frem til en ændring i 1970 af Landsbyggeloven af 1960 – dog med særlige bestemmelser for Frederiksberg som alt over vejende fortsat var begrundet i kommunens anderledes administrative organisation - og hvad angår de tekniske bestemmelser helt til fremkomsten af Bygningsreglementet fra 1972.

Med hensyn til forståelsen af de frederiksbergske byggeloves bestemmelser – og i hvert fald hvad angår de mere teknisk betonede - har der altovervejende kunnet henvises til fortolkninger af de tilsvarende københavnske.​