Massive betondæk (Solid concrete floors)
Massive betondæk som etageadskillelse forekommer fra 1930'erne og frem mod slutningen af 1960'erne, hvor der sker et skift til præfabrikerede elementdæk.
In English
Download English version (pdf)
Dæk som massive jernbetonplader og støbt på stedet findes som enkelt- eller krydsarmerede dæk - afhængig af mængde og placering af de bærende vægge.
I det almindelige boligbyggeri med spænd på op til 5 meter er pladerne 12-15 cm tykke. Dimensioneringen er foretaget efter beregninger i hvert enkelt tilfælde, og i modsætning til dimensionering af bjælkelag, hvor blot tabeller over bæreevne af bjælker blev brugt.
Vederlagsdybde for jernbetondæk i det murede byggeri er almindeligvis ½-sten. I ydervægge er udlagt asfaltpap i vederlagene.
Mindre huller til f.eks. gennemføring af rør er afsat ved formarbejdet og evt. svækkelse modvirket ved indlæg af ekstra jern.
Større huller er understøttet af bjælker støbt samtidig med dækket, hvilket også gælder kantforstærkninger.
Med massive jernbetondæk optrådte et nyt problem, kondens på dækkenes underside op mod ydervægge.
Som løsning på dette problemer derfor (sædvanligvis) lagt et ca. 50 cm bredt lag kork (2-3 cm tykt) eller træuldbeton (5 cm) i formen inden støbning, hvilket sædvanligvis har medført en tykkere dækplade end nødvendig alene af hensyn til bæreevne.
Samme løsning er brugt ved altaner udført som udkragende dækplader.
1. Betondæk.
Jernbetondæk støbt på stedet er sjælden i etagebyggeriet. Anvendt i 1930erne og 1950erne, men afløst først af delvis præfabr. typer som hulstensdæk og senere af de større præfabr. elementer, vi bruger i dag. (Byggebogen, Kjærgaard (red.) 1948 og flg.)
Hent (Download)2. Betondæk.
Betondæk uden og med kondensisolering. Sidstnævnte fordrer en tykkere dækskive, hvis undersiden skal fremstå som en plan flade. Samtidig indvendig varmeisolering af ydervæg er sandsynligvis sjældent forekommende. (Byggebogen, Kjærgaard (red.) 1948 og flg)
Hent (Download)