Bindingsværk (Timber framework)

Siden 1889 har der været lovkrav om brug af grundmurede, langsgående og bjælkebærende (hoved)skillevægge i københavnsk byggeri, og derefter i de større byer. Derved ophørte brugen af bindingsværk generelt, men der forekom dog stadig brug af bindingsværkslignende konstruktioner i mindre partier af indvendige tværgående vægge.

En bindingsværksvæg består af stolper og skråbånd tappet i fod- og toprem.

Stolperne nedfører den lodrette last, og skråbåndene giver væggen stabilitet i længderetningen. Der er derfor altid 2 skråbånd modsat hældende i en sådan væg - ideelt set.

Men det er ikke usædvanligt at skråbånd ind i mellem savnes – især i bygninger med mindre/små lejligheder er mængden af tværgående vægge stor, og man har derfor åbenbart ikke ment, at alle sådanne vægge nødvendigvis burde have stabiliserende virkning.

I etageboligbyggeriet er tavlene i bindingsværksvægge altid udmurede. Med sædvanlig forekommende stolpe- og skråbåndsdimensioner på ca. 10 cm er tavlene udmuret med ½-stens murværk, og tavlene er opdelt vandret med rigler af tømmer eller brædder.

Udmuringen fastholdes traditionelt ved såkaldte mørtelriller i stolper og skråbånd, men ofte ses en enklere metode anvendt: søm anbragt i træværk i hver 5. til 6. fuge. Pudslag på stolper og skråbånd er fastholdt med rør.

Stolpeafstand er almindeligvis ca. 1 meter (gerne lidt under), og dimensionen af tømmeret til stolperne er den samme i alle etager.

Langsgående bindingsværksvægge (hovedskillerum) kan være opbygget rumhøje med fod- og toprem i hver etage, hvor den samlede væg således består af vægskiver stående over hinanden.

Langsgående bindingsværksvægge kan også have sammenfaldende fod- og toprem – sådanne vægge fremstår derfor som hushøje skiver.

I tværgående bindingsværksvægge udgøres fod- og toprem af etageadskillelsernes bjælker, og sådanne vægge er dermed også hushøje.

Uanset om bindingsværksvæggene er langs- eller tværgående, er de langsgående vægge altid bærende i større grad end tværgående. ​

Note til illustrationen '4. Langsgående bindingsværksvæg' i Galleriet:

Denne opbygning er bestemt af væggens samling liggende og rejsning efterfølgende. Ideelt set bør stolper være placeret over bjælker, men resultatet vil under alle forhold være større sætninger end ved brug af sammenfaldende top- og fodrem (Kilde: Københavnsk etageboligbyggeri 1850-1900, Engelmark, 1983).