Vand (Water)

Koldt vand
Med anlæg af vandværk i København midt i 1850’erne blev herefter stort set alle lejligheder i nybyggeri forsynet med vand herfra. I første omgang i køkkener, senere også til de vandskyllende wc’er. Derimod varede det endnu en tid, inden det blev almindeligt også at forsyne toiletrum med en vask.

Varmt vand
Varmt vand som almindeligt forekommende hører sammen med installation af centralvarme. Men ikke nødvendigvis – der blev stadig op gennem 1930’erne og -40’erne udført centralvarmeanlæg uden samtidig produktion af varmtvand.

Før da blev evt. varmt vand produceret i den enkelte bolig. Især efter gassens mere almindelige udbredelse blev det almindeligt, at køkkener forsynedes med sådanne vandvarmere - senere også baderum. Rør til såvel koldt som varmt brugsvand førtes altid lodret og altovervejende synlige helt frem til 1960’erne, hvor man begyndte at anbringe dem skjulte i skakte – og gerne sammen med afløb.

Rørmaterialet var frem til 1950’erne det samme, som blev brugt til varmeinstallationer, men i forzinket (galvaniseret) udgave.

Derefter vandt kobberrør frem, senere igen: rør af rustfrit stål eller plast. Og endelig også brug af tomrør, svarende til varmeinstallationernes.

Varmeisolering af rør – teknisk isolering – har været foretaget med filt og pap/lærred, senere er filt erstattet af sten- eller glasuld. Der forekom også isolering med materialer som kiselgur armeret med asbest.

Note til illustrationen ’2. Baderum’ i Galleriet:

Kun rum med karbad ansås som baderum - evt. med siddebadekar i de mindre lejligheder. Bemærk i øvrigt blandingsbatteriets udformning og placering, ikke alene betjener det både håndvask og kar, men en gulvspand kan meget nemt fyldes. At føre rør i skakte blev forsøgsvis gjort allerede i 1940erne, og som det er vist her til højre ud fra helt fornuftige principper: Skakten har adgang fra "tør" side og i fuld højde, rør er placeret let tilgængelige i én række og med god afstand. (Byggebogen, Kjærgaard (red.) 1948 og flg.)