Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Søgeguide

KAPITLER

    Madlavning (Cooking)

    Ligesom rumopvarmningen og ventilationen har madlavningen både haft betydning for etagebyggeriets indeklima og har gennemgået en væsentlig teknologisk udvikling.

    Download English version (pdf)

    ​Indførelsen af de mindre skorstene gjaldt også ved lukkede køkkenildsteder som fritstående komfurer. Her manglede også bestemmelser om antal af tilsluttede komfurer, og først med Københavns byggelov af 1889 - og senere i resten af landet - måtte der kun efter særlig tilladelse tilsluttes mere end et komfur pr. etage til en 1x1-stens skorsten.

    Gasbrugende apparater til madlavning begyndte at blive brugt i 1880’erne, i årtiet efter blev det gradvis det almindelige, og fra starten af 1900-tallet var det nærmest standard i byerne.

    Madlavning med gas som varmekilde foregik oprindelig med separate gasapparater/-blus og ovn. Senere fremkom sammenbygning i form af gaskomfurer.

    Men det var ikke kun til madlavning, at gassen fandt anvendelse. Til opvarmning af brugsvand i køkkener og i baderum fremkom små vandvarmeapparater. Også i større sammenhæng fik gassen betydning. Vask af tøj ved kogning blev langt lettere med gasopvarmning - "gruekedler" som tidligere var opvarmet med brænde, blev erstattet af gasopvarmende.

    Rør til fremføring af gas var sømløse smedejernsrør og de førtes lodret og synlige.

    Elkomfurer blev først anvendt i nogen udstrækning i 1960’erne efter forsøgsvis at være brugt i nogle få af 1930’ernes bebyggelser. Senere var elkomfur det altdominerende i nybyggeriet.

     

     

    Dansk Byggeskik drives af
    Fonden BYG-ERFA med støtte fra
    BVB BVB
    Fonden BYG-ERFA
    Ny Kongensgade 13
    1472 København K
    Kontakt os