Teknikker og materialer (Techniques and materials)
In English
Download English version (pdf)
Den første grundtype (type 1) af etageejendomme er opført med stort set de samme teknikker og materialer, som havde været brugt i de foregående århundreder. Bortset fra den begyndende brug af beton og jern, samt de nytilkomne (men få) installationer, gælder dette også type 2 og 3. Også i type 4 forekommer de samme teknikker og materialer bortset fra en anderledes konstruktion af dæk og trapper.
Disse 4 første typer kunne projekteres alene af arkitekt/bygmester - evt. med ingeniørmæssig assistance til projektering af afløb i de sidste 2 af disse typer etageejendomme. Installationer i øvrigt var via autorisation overladt til de udførende.
Hvad angår konstruktioners materiale- og styrkemæssige forhold, var gældende byggelovgivning udformet netop med udgangspunkt i opførelse af bygninger som de beskrevne. Lovgivningens krav var så nøjagtigt formuleret, at der kun undtagelsesvis var brug for ingeniørmæssig assistance - det kunne f.eks. være i forbindelse med beregninger af jernbetonkonstruktioner.
Ved brug af jernbjælker blev dimensionering foretaget ud fra producenters tabeller over bæreevne, og de forskellige typer af hulstensdæk kunne i reglen udføres med henvisning til fabrikantens anvisninger i de enkelte tilfælde.
Ved projekteringen af type 5 er denne situation fuldstændig ændret. Arkitektens hidtil dominerende rolle i almindelig husbygning blev brudt med 1950’ernes mange eksperimenterende byggerier.
Den 5. hustype står som resultat af samarbejde mellem arkitekt og ingeniør. Der er tale om ingeniører med forskellige specialer, hvilket dels er betinget af den omfattende grad af præfabrikering af bygningsdele, dels den anderledes udformning af byggelovgivningens krav. Samtidig var der større opmærksomhed om en mere metodisk tilgang til ændringer i almindelig anvendt byggeteknik ved inddragelse af bygningsfysiske grunddiscipliner.
Denne hustype fordrer en kranbetjent byggeplads, men det gælder generelt, at kraner var blevet fast bestanddel af byggepladser siden midten af århundredet. Men ikke bare kraner: også elevatorer, jernstilladser og et bredt sortiment af mobilt løfte- og transportgrej tilkom på byggepladsen, ligesom håndbetjent, elektrisk drevet værktøj i vid udstrækning blev taget i brug af de fag, hvor det var aktuelt. Hertil kom så også de mange og forskelligartede maskiner til jord- og terrænarbejder. Endelig fordredes der også en stadig stigende mængde køretøjer til transporten fra fabrik til byggeplads – transporter som gennem tiden blev stadig mere specialiserede og også med stigende lasteevne.
Endelig blev det almindeligt (og et krav i 1969), at også vinteren blev inddraget i byggeperioden.